HANS KNUDSEN JUMP BAND
Af Jakob Wandam
Fotos: Peter Widmer
I Toldbodgade i den fynske hovedstad ligger Seniorhus Odense, et kulturhus-tilbud for byens ældre borgere – og for andre, der måtte have lyst til at kigge forbi. Det havde Bluesnews.dk søndag eftermiddag den 18. november, for da spillede Hans Knudsen Jump Band i Seniorhuset.
For dem, der ikke tilhører det grå guld, er Seniorhuset en velbevaret hemmelighed, men faktisk finder der jævnligt koncerter sted, som bluesfans vil finde interessante. Det er Jazzens Venner Fyn, der står bag disse koncerter, og denne forening afholder bluesorienterede arrangementer flere steder i byen.
I indeværende sæson har der, ud over Hans Knudsen Jump Band, blandt andet været Lasse ”Boogie” Jensen og L Wood Joy på programmet, og torsdag den 29. november præsenterer Jazzens Venner Fyn en koncert i Hans Tausens Kirke med Hans Knudsen & Ronni Boysen.
Jubilæum
Søndag den 18. var det dog Jumpbandet, Hans Knudsen havde med til Odense, og dette ensemble kan faktisk fejre 25-års jubilæum i år. Bandet består af Henrik Simonsen på trommer, Jens Sølund på kontrabas, Hans Leonardo Pedersen på saxofon og vokal og Hans Knudsen på klaver og vokal. De blev suppleret af dansk blues’ grand old man, Troels Jensen på guitar, vokal og klaver.
Hermed var der lagt op til små tre timer med jump blues, traditionel jazz, swing og boogie-woogie, og det var tydeligvis noget, både band og publikum kunne lide, for der var fyldt godt op, og stemningen var i top.
Bluesnews.dk’s venlige borddame havde varslet, at det var danseglade mennesker, der kom til stedets koncerter, og faktisk blev der danset til den store guldmedalje, allerede fra første tone af ”Everyday I have the blues” blev slået an. Dansegulvet var fyldt op hele eftermiddagen, og det var en fornøjelse at se mennesker af en generation, der rent faktisk har lært at danse.
”Happy birthday”
Hans Knudsens Jump Band startede klokken 13 og spillede fire numre – medregnet en ”Happy birthday” for trommeslager Simonsen – inden Troels Jensen kom på scenen.
Hans Knudsen og Hans Leonardo Pedersen delte leadvokalerne imellem sig, og i det hele taget indtog Leonardo og hans saxofon en central rolle, både hvad angik sang, soloer og kommunikationen med publikum.
Det gjorde han godt, og var der lidt vel meget morfar-humor over hans og Hans Knudsens små morsomheder, nåja, så var publikummet jo det rette dertil. Tilmed var den 76-årige saxofonist god for glimrende trad jazz-spil, som blev understøttet med sikker hånd af Jens Sølund og Henrik Simonsen.
”South of the border” og ”Mandy, make up your mind” blev spillet, inden Troels Jensen sluttede sig til festlighederne. Han trak det hele i en mere bluesy retning med sit flænsende skarpe slide-guitarspil, der denne dag virkelig kanaliserede Elmore James. Troels Jensen lagde da også ud med ”Look on yonder wall”, der netop er bedst kendt i James’ udgave fra 1961.
Rå energi
Troels Jensen stod også for vokalen på denne bluesklassiker, og selv om hans slørede stemme efterhånden virker endog meget slidt, har den så meget mere personlighed og rå energi. På hans egen ”Beautiful city of my dreams” var der næsten Hawaii-toner i Jensens slide, og Hans Knudsen supplerede med en klaversolo, der desværre var lidt svær at høre i mikset.
Resten af første sæt havde Troels Jensen i front og bestod af rock & roll-blues i form af Slim Harpos ”I got love if you want it” og endnu en Elmore James-sang, ”Shake your moneymaker”, samt Freddie Kings slow blues ”Someday after awhile (you’ll be sorry)”.
Tre sæt
Bandet spillede tre sæt à cirka tre kvarter med indlagte pauser på 20-25 minutter hver. Andet sæt var bygget op efter samme devise som det første, hvor Hans Knudsen Jump Band først spillede 4-5 numre for derefter at få selskab af Troels Jensen.
De holdt sig ikke udelukkende til blues, men lagde ud med to instrumentale standarder, ”Dream a little dream of me” og ”Tennessee waltz”. Førstnævnte blev spillet i en uptempo jump/swing-version, mens Pee Wee Kings country-klassiker bød på sjælfuldt saxofonspil af Hans Leonardo Pedersen.
Den veloplagte rytmesektion var i fokus på et Fats Domino-medley af ”I’m walkin’” og ”Walking to New Orleans” med fornemt second line-trommespil af Henrik Simonsen.
Med Troels Jensen tilbage på slide-guitar fortsatte temaet med ”Sick and tired”, også et Fats Domino-hit med strejf af både rock & roll og caribiske rytmer.
Klarinet
På Troels Jensens gospel-influerede ”Take me home” kunne man en sjælden gang høre Hans Leonardo Pedersen på klarinet – en ganske smuk oplevelse – og på en instrumental fremførelse af countrysangen ”I can’t stop loving you” (af Don Gibson, men mindst lige så kendt i Ray Charles’ indspilning) var der fint samspil mellem Jensen og Leonardo, mens Hans Knudsen stemte i med klavertriller.
Sættet blev rundet af i boogie-woogie-stil med Hans Knudsen i front på Big Joe Turners ”Flip, flop and fly” og soloer fra Hans Leonardo Pedersen og Troels Jensen.
Sidste runde
Sidste runde blev indledt af Hans Knudsen solo ved klaveret, hvorfra han kaldte resten af Jumpbandet op, så de kunne spille Fats Dominos ”When I’m walking (let me walk)” i stadigt stigende tempo.
Et par numre inde i sættet var det atter tid til Troels Jensens Elmore James-fortolkninger, denne gang i form af ”It hurts me too” (som Elmore James dog ”lånte” fra Tampa Red). Jensens lækre bottleneck-spil fik følgeskab af soloer fra saxofon og kontrabas.
Ud over at være en stærk og udtryksfuld bluesguitarist spiller Troels Jensen også glimrende klaver, og det fik han lov til på sin signatursang, ”Boogie woogie man”.
Hans Knudsen var tilbage ved tangenter og mikrofon på Louis Jordan-klassikeren ”Caldonia”, men selv om Troels Jensen startede på guitar, lagde han den snart fra sig og spillede nu firhændigt med Knudsen!
Lidt rodet lød det måske nok, men det var god underholdning, som ikke blev ringere, da Hans Leonardo Pedersen trådte frem i spotlyset og solo’ede sig igennem mellemøstlige toner og melodibidder af ”If I were a rich man” (fra Spillemand på en tagryg) og Ravels ”Bolero”, inden han vendte tilbage til ”Caldonia”.
Ikke færdige
Hans Knudsen Jump Band var dog ikke færdige med Fats Domino, og afslutningsnummeret var hans største hit, ”Blueberry Hill”. Knudsen gav den atter som leadvokalist i denne tempofyldte jump-version, som fik et helt usædvanligt udtryk af Troels Jensens slide-guitar.
Klokken var nu blevet 16, og det var koncertens annoncerede sluttidspunkt. Et enkelt ekstranummer måtte der dog naturligvis til, og Hans Leonardo Pedersens bluesy saxofon ledte bandet igennem ”Amazing grace”, inden de slog over i en Chuck Berry-rock & roll, indtil Hans Knudsen bekendtgjorde, at ”Så’ det slut!”
Der er ingen tvivl om, at gæsterne i Seniorhus Odense fik, hvad de kom efter. Formedelst kr. 130, eller kr. 60 for medlemmer af Jazzens Venner Fyn, havde de fået tre timers underholdning ved nogle af landets bedste blues- og trad jazz-musikere, herunder to gange Årets Danske Blues Navn i Hans Knudsen og Troels Jensen.
Desuden kunne de naturligvis nyde hinandens selskab og den mad, drikke og kage, som kunne købes ved arrangementet. Seniorhus Odense er med til at gøre Odense til ”et godt sted at blive gammel,” som en gæst udtrykte det. Men man behøver altså ikke at være senior for at finde gode bluestilbud på Seniorhusets program.
Billeder fra koncerten i Odense Seniorhus 18.11.18
Hans Knudsen
Hans Knudsen
Hans Leonardo
Jens Sølund
Henrik Simonsen
Troels Jensen
Hans Knudsen Jump Band
Hans Knudsen Jump Band feat. Troels Jensen
Af Mogens Lerbech
Sommervarm eftermiddag i september med hot jazz.
Eftermiddagens koncert med Jumpbandet var endnu en understregning af, at en jazzkoncerts succes står og falder med de musikere, der står på scenen. Er de inspirerede, har de bevaret spilleglæden og er de klar til at give den gas lige nu og her for det publikum, der sidder forventningsfulde nede i den fyldte sal? Det var i høj grad tilfældet for den erfarne kvartet på trods af, at orkesterleder, pianist og sanger Hans Knudsen oplyste os om, at kvartetten, hvilket vil sige Hans Leonardo, saxofoner og klarinet, Jens Sølund på bas og Henrik Simonsen på trommer nu havde spillet sammen i 31 år.
Vi fik en sprudlende koncert med fire veloplagte musikere, der behersker hver deres instrumenter til fuldkommenhed og nærmest er vokset sammen med dem, så de alle leverede improvisationer og sammenspil af højeste klasse.
Efter et intronummer, hvor musikerne blev præsenteret, fik vi ”Old Fashion Love” med fine soli af Hans Knudsen og Sølund og derefter Fats Domino - nummeret ”My Blue Haven”
I det gamle King Olivernummer “Someday Sweetheart” var Hans Leonardos saxofon erstattet af klarinetten, og vi fik en spændende, nyfortolket udgave af det klassiske New Orleans - nummer.
Så fulgte ”Flip, Flop & Fly” - et Rhytm and Blues nummer fra 1955, der blev spillet og sunget med kvartettens karakteristisk kraftfulde sound og ”September Song”, et musicalnummer fra 1938 komponeret af den tysk- amerikanske komponist Kurt Weill.
”Midtnight in Frederikssund” som Hans Leonardo kommenterede med, at Jens Sølund bare skulle blære sig med dette nummer, var komponeret af Jens Sølund. Og hans fortræffelige, overbevisende og melodiøse basspil kom virkelig til sin ret samtidig med, at Hans Leonardo tog tid på soloen med sit armbåndsur og bagefter med smil på læben kunne oplyse, at denne bassolo havde slået verdensrekord med hensyn til længde.
Så fulgte ”I Can’t Stop Loving You” – et Elvis Presley-nummer fra 1969 solidt swingende i højt tempo med elegant pianospil og en lige så elegant afslutning og ”Sweet Substitute” fra 1940 skrevet af den verdensberømte amerikanske pianist Jelly Roll Morton. Sidstnævnte blev spillet af Hans K på samme høje niveau som komponistens, krydret med endnu en af Sølunds sublime bassoloer.
”Swanee River” et traditionelt jazznummer, her udført i boogie-woogie stil med virtuost piano, blødt saxofonspil og inciterende trommespil fra Simonsen, hvor sidstnævnte også i dette nummer skabte den uundværlige swingende og dynamiske baggrund.
Efter pausen indledtes sættet med “I’m walkin’” af Fats Domino. Herefter blev koncerten nærmest en form for jamsession, idet Niels Elberling, som i øvrigt var med til at oprette SeaSide jazz Club i sin tid og nuværende revisor i klubben, satte sig ved pianoet og leverede to udmærkede numre. Det er altid spændende for os nede i salen, når der pludselig indtræder en ny musiker i et sammentømret orkester. Hans gode pianospil blev vel modtaget med gode soli af bas og trommer og ikke mindst flot saxofonspil i hans andet nummer.
Så fulgte "South of the Border, Down Mexico Way" – en populærfilmmelodi fra 1939, og fra det kendte Elvis- nummer ”Love me tender” gik man direkte over i det verdenskendte nummer ”St. Thomas” oprindeligt spillet af den amerikanske saxofonist Sonny Rollins. Her blev den spillet overbevisende, kraftfuldt og virtuost med Hans Leonardo i centrum.
Vi hørte også " Shake That Thing " et tidligt bluesnummer fra 1925 er skrevet af Papa Charlie Jackson og “Mandy Make Up Your Mind” en standardsang fra 1920-erne.
Gennem koncertens sidste melodi “Blue Berry Hill” præsenterede Hans Knudsen endnu engang kvartettens medlemmer.
Med et barnebarn ved sin side og et oldebarn på armen takkede Finn Amorsen orkestret for en god koncert. Han oplyste os også om efterårets koncerter, mens vi nede i salen kunne glæde os over endnu et fint arrangement i SeaSide Jazz Club med et orkester, som holder en særlig jazzgenre i live på allerbedste vis.
Stående applaus fra publikum resulterede dog i et ekstranummer, hvor Hans Leonardo sammen med de øvrige endnu engang demonstrerede den musikalske kvalitet og spilleglæde, som havde præget hele koncerten.